Det er “Diwali” hernede på torsdag. Det er (såvidt jeg forstår pt.) indernes største højtid. Det minder om vores jul og nytår, og gør blandt andet, at jeg skriver denne blog i bulder og brag fra en masse fyrværkeri.
På ITC gav Diwali sig i dag udtryk i et stort modeshow på trappen i en af vores bygninger. Der var både mænd og kvinder (faktisk flest mænd, tror jeg), der stolt viste meget flotte traditionelle klædedragter frem på “catwalken”, mens en masse kollegaer hujede og klappede.
![]() |
![]() |
Det var meget surrealistisk at se på. På min 7. arbejdsdag i ITC har jeg simpelt hen været øjenvidne til noget, der på ingen måde kan sammenlignes med noget andet, jeg har set i de mere end 7 år, jeg nu har været i Danske Bank. Modeshow midt i arbejdstiden – jeg synes kollegaerne hjemme i Ejby-bunkeren skulle tage at lade sig inspirere 😉
Pga. Diwali er der også nogen, der har pyntet deres kontorer meget fint med farverige, håndlavede papirlamper og papirblomster. Og nogle har dekoreret gulvene med sand i flotte farver og mønstre:
John (en af mine LO-kollegaer) og jeg var ovre og besøge et af vores teams, for at se hvor fint de havde pyntet op. Da vi skulle til at gå derfra igen, fik vi overrakt hver en lille gave. Vi fik sagt noget om, at det jo var lidt pinligt, for vi havde ikke gaver med til dem. Dertil svarede en af pigerne: “I kan bare komme igen i morgen”. Tak for hintet..! 🙂 Og da vi gik, sagde hun: “Vi ser frem til at se jer i morgen”. Godt så… Dem, der har prøvet at bilde mig ind, at alle vores indiske kollegaer er totalt underdanige og fyldt med overdrevet meget respekt fra deres danske LO’er, har vist ikke fortalt mig hele sandheden 😉
Men som det ses, blev vi meget glade for gaverne (2 små “skåle”, 1 stk. chokolade og et fint lille håndskrevet kort med ønsket om en glædelig Diwali):
![]() |
![]() |
Og apropos at fortælle mig hele sandheden, eller mangel på samme: Dem der påstod, at jeg skulle ned til konstant sol og sommer, glemte vist lige at sige, at Bangalore også byder på gråvejr, blæst og øs-regnvejr. Tjek lige denne video, som jeg har optaget her i eftermiddag:
Regnvejr i Bangalore
Det ligner fuldstændig dansk efterår!
Ja det ser ud til at det der fantastiske vejr jeg troede du skulle leve i ikke helt stemmer overens med mine forestillinger – men du har træning fra Danmark så de par dryp er da en smal sag 🙂
Poster du ikke et billede af det i giver retur? Jeg var jo nødt til at google det der diwali og tror i fik olielamper til at tænde ifm den der diwali. Det lyder som en rigtig positiv fest 🙂
Knus
Hejsa, du skulle vist have haft lidt fra mit “Røde Kors lager” med, næsten altid gaver til enhver lejlighed. Solen har skinnet i Nakskov i dag, KH Anne
Og solen har også skinnet i København….det er dejligt at dryppe lidt meteorologisk malurt i bægeret… Tror dog det bliver sidste gang i år det bliver muligt at gøre det… Men er det ikke en helt fantastisk lyd der kommer fra bliktagene når det regner på DCI :)?
Nu sidder jeg jo i bygningen i stueetagen i den 2 etagers bygning, så det var ikke så tydeligt. Men det lyder vildt hyggeligt med regnen på glastaget her i High Street (Ja, det regner IGEN! 🙂 )
Jaaaa… det er hårdt at leve i troperne .. alt det regnvejr 😉 …