I dag var første dag, hvor jeg skulle forsøge mig med at gå på arbejde. Det lyder måske ikke som den store oplevelse, men når man har oplevet den indiske trafik, så er det at gå en oplevelse! Og når gåturen inkluderer at skulle krydse en større vej, ja så er der ikke bare tale om en oplevelse, men om en decideret udfordring!

Jeg har taget tilløb til udfordringen, siden jeg for 1½ uge siden flyttede ind i min midlertidige lejlighed, der ligger blot 5-10 minutters gang fra kontoret hos ITC. Min chef Tonny, havde tidligere på ugen spurgt om lov til at låne min bil i dag – og det blev så en kærkommen anledning til projekt “Gå på arbejde”.

Vejen jeg skal krydse, ser uden for myldretiden således ud:

I myldretiden er der meget mere trafik! Og det er “Survival of the strongest” – og forgængere er nederst i fødekæden! Tricket er at finde en inder, der også skal over, og når så han går, så følger man med uden at forholde sig alt for meget til, om det nu også er fornuftigt 🙂

Så da jeg kom ned til vejen til morgen, stoppede jeg pænt og kiggede. Et kort øjeblik efter kom en scooter op foran mig. Det var en pige fra kontoret der sagde: “Hi Susanne! Please sit!”. Og jeg blev sådan lidt “Øh…hvad…?! Skal jeg sætte mig bagpå…?”. Og ja, det var præcis hendes tanke! Så mig op bag på scooteren (for første gang i mit liv), med taske over skulderen, pc’en i den ene hånd og den anden på hendes skulder, og så kørte hun mig simpelt hen helt hen til kontoret! Jeg synes ganske enkelt, at det er fantastisk! Tænk at hun er kommet kørende der på vej på arbejde, får øje på mig i vejkanten og tænkt noget a la “Hey, der står hende den nye dansker – hun kommer da aldrig over der. Jeg gi’r hende da lige et lift!” 🙂

Jeg synes det er vildt cool – og det viser virkelig essensen af den utrolige venlighed og imødekommenhed, jeg indtil nu har oplevet hernede 🙂