Min første tur uden for Indien (ud over juleferien i Danmark altså) gik til Sri Lanka på en forlænget weekend i slutningen af januar sammen med Thomas. Det var en fantastisk tur. Ud over Indien og en tur til Egypten, har jeg aldrig været uden for Europas grænser. Så at komme til Sri Lanka og se de fantastisk smukke strande var super dejligt 🙂 Jeg tog mig selv i gentagende gange af sige “Jamen det ligner jo fuldstændig noget fra et rejsekatalog!”. Og har jeg ikke ret?

Turen startede dog ikke helt så fantastisk. Vi skulle rejse torsdag aften og vidste godt, at vi skulle være i lufthavnen 1 time før afgang. Men vi er åbenbart blevet så tilpasset indisk kultur og tidsopfattelse, at vi tænkte, at 1 time ikke betyder en hel time, men bare sådan cirka 1 time. Så vi tog stille og roligt i lufthavnen uden den store stress og går roligt til check-in, hvor vi blev mødt af “Der er lukket. I kan komme igen i morgen! Samme tid”. (Hvilket jo sådan set er et dårligt råd, for så ville vi jo komme for sent endnu engang :-/ ). Efter forgæves forsøg på forklaringer, undskyldninger og overtalelser måtte vi sande, at 1 time er 1 time, ikke 50 minutter – heller ikke i Indien! Jeg blev så frustreret, at jeg endte med at sidde og småtude på en bænk, mens Thomas måtte ringe til chaufføren og bede ham vende bilen og komme tilbage efter os. Da det var gjort, lød det pludselig “Sir, sir, hurry, hurry!!” og så kom en af check-in folkene løbende. Hans ellers så sure og bestemte chef havde åbenbart alligevel givet lov til at checke os ind – hvis vi altså skyndte os. Det er den mest hektiske tur, jeg har oplevet gennem en lufthavn. “Udfyld her!”, “Skriv der!”, “Løb til security!”, “Hov, kom tilbage! I mangler bagagemærker!”, “Nej, bare stå stille, jeg kommer til jer”, “Skynd jer, skynd jer!”, “Hov, I mangler stempler på bagagemærker – løb tilbage igen!”. Da jeg endelig sad i flyet, var jeg helt færdig. Det var ikke lige den måde, jeg havde forestillet mig at denne dejlige mini-ferie skulle starte på… :-/

I lufthavnen i Sri Lanka, kom der igen lidt smil på mine læber, da prislisten for visum til landet viste, at svenskere skal give 110 svenske koner for adgang til landet – det virker som om, det er en lille smule i overkanten 🙂

Da vi kom ud af lufthavnen, blev vi hentet af en chauffør fra hotellet, der kørte os ned til Unawatuna på den sydligste del af Sri Lankas vestkyst. Det var en ret lang tur, især fordi det var over midnat og chaufføren var meget træt og derfor kørte ekstremt langsomt det sidste stykke og samtidig havde skruet HELT op for varmen i bilen (ja, hvem har nu hørt at det skulle hjælpe på træthed?). Tror vi var fremme ved 2.30 tiden, og efter denne ret kaotiske tur, var det super dejligt at blive mødt af et flot opredt hotelværelse og lækker frisk frugt. Og en skøn balkon, som jeg dog lige vælger at vise billeder fra taget i dagslys og ikke ved ankomsten:

Og efter disse indledende udfordringer med transporten, så var resten af turen heldigvis bare super dejlig! Inden vi tog af sted, havde vi talt om vandreture, besøg i teplantage og elefant-kiggeri i en naturpark. Da først vi var der, blev det stort set ikke til andet end ren afslapning og nydelse af naturen 🙂 Og helt ærligt, hvordan kan man andet et sted som her:

En enkelt tur til den nærliggende by Galle blev det dog til. Her gik vi rundt i byen hyggelige små gader og kiggede på sjove huse og træer og fik os en kop af byens bedste te 🙂

Der er flere billeder fra turen i menuen Fotografier i mappen Sri Lanka – Januar 2012.