I nat var det præcist ½ år siden, at jeg satte mine fødder på indisk jord for første gang. Det er sgu lidt vildt at tænke på 🙂 På den ene side synes jeg næsten lige jeg er kommet herned…på den anden side så føles det som om det er en evighed siden, at jeg drog af sted på mit eventyr 🙂

Og hvordan har det så været? En helt og aldeles fantastisk oplevelse! Der er så uendelig mange indtryk, at det er helt umuligt at forklare, for alt er bare så anderledes hernede end hjemme i Danmark. Og det er i sig selv fedt. Det er ikke fordi, at det som sådan er bedre hernede, det er bare mest af alt anderledes og derfor spændende og udfordrende. Og det fører mig til lidt tanker om, hvorfor det overhovedet var jeg tog af sted. Det var et spørgsmål, jeg blev mødt med med stor undren fra mange, i tiden op til jeg rejste. “Indien? I 3 år?! Jamen…HVORFOR?!!”.

Først og fremmest fordi det bare altid har været en drøm for mig, at prøve at bo i et fremmed land med en fremmed kultur i en længere periode og skulle have mit liv og min dagligdag til at fungere der. Præcis hvorfor, det har været en drøm, ved jeg ikke. Jeg har bare altid tænkt, at det måtte give uendelig mange spændende oplevelser, og samtidig udfordre ens egen kultur og verdens/selvopfattelse på en værdifuld måde.

Dernæst spiller noget så banalt som vejret en rolle. Jeg kan godt lide de danske årstider og deres skiften. Men når det er sagt, så er det danske efterår og vinter altså bare alt, alt for langt, mørkt og koldt til mit temperament. Så det er helt grundlæggende bare skønt at bo et sted, hvor solen skinner hver eneste dag og man aldrig fryser! Som en af mine kollegaer siger, så er alting bare lidt mere positivt, når man har sandaler på 😉

Og så er der selvfølgelig den arbejdsmæssige side af sagen. Jeg forventede at få en masse udfordringer, et netværk, en indsigt og en viden, som jeg aldrig (eller i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt) ville kunne få via min eksisterende karriere i Danmark.

Jeg syntes også, at det måtte være sjovt, at få lov at prøve at leve et “luksusliv” i en periode. Trafikken er så sindssyg hernede, at jeg simpelt hen ikke må kører bil selv. Derfor er jeg så heldig, at have bil med chauffør. Og det er da en virkelig pudsig oplevelse, at blive hentet og bragt til alt – Det sker, at jeg sidder og dagdrømmer, at jeg er ikke mindre end Danmarks statsminister 😉 For man skal vel op i den type job, for at få egen chauffør i Danmark? Og jeg er også beriget med det, min far kalder “hjemmehjælp”. – Altså en maid, der kommer og gør rent for mig. Det er sgu lækkert. Tror jeg smugler hende med hjem, når jeg engang flytter tilbage, for man kan ret hurtigt vænne sig til ikke at tage sig af diverse huslige gøremål.

Endelig så jeg det som en fantastisk mulighed for at udvikle mig og komme ud og “stå på helt egne ben” og virkelig få “luft under vingerne”, for nu lige at gribe til klichéerne. At komme langt væk fra alt og alle jeg kendte og som gav mig tryghed, at komme helt ud på kanten hvor det suger i maven, for forhåbentlig at opdage, at “jeg kan sgu godt!” 🙂

Det var altså baggrunden for min beslutning om at søge jobbet 🙂 Og det første halve år, har heldigvis levet helt op til forventningerne og drømmene. Men nok statusrapportering herfra – nu følger et par billeder, som eksempel på nogle af de ting, der kan få smilet frem på læben på en helt almindelig hverdag i fantastiske og mærkværdige Indien…

I slutningen af januar modtog jeg den del af mit flyttegods, der var fragtet med skib. Inden jeg kunne få det leveret, skulle jeg ud på et kontor og få mine ting fortoldet. I den forhal, hvor man kunne melde sin ankomst, hang følgende skilt:

Tja…hvad skal man sige? Vel bare at også hvad angår korruption og bestikkelse, så er Indien og Danmark meget langt fra hinanden. Og nå ja, uden at afsløre for meget, kan jeg da godt lige tilføje, at min tolder vist ikke havde læst skiltet…

Og så synes jeg da lige, at I skal se hvor mange indere, der skal til at åbne én container med flyttegods:

I forbindelse med min jagt på et fitness center, stødte jeg på endnu en pudsig ting – livslangt medlemsskab! Har tjent sig hjem efter knapt 3 år – alle tiders 🙂 Ejeren forsøgte at lokke med, at de nok skulle nå at åbne et center i Danmark, inden jeg flytter hjem igen 😉

Og så har det jo været “Kvindernes internationale kampdag for noget tid siden. Det er jo i hvert fald sådan vi kender den i Danmark. “Kampdag” – Noget med fortsat at kæmpe for ligestilling rundt om i verden. Hernede er det bare “International Womens Day” – ikke noget “kamp” her 🙂 Bare kvindernes dag, lidt a la mors dag. Radioen var fyldt med reklamer om at invitere sin kvinde ud og spise, og da jeg mødte på kontoret, havde alle vi kvinder fået en lille, gul rose og et lille kort der ønskede tillykke med dagen 🙂

En af de bedste måder at få et glimt af den anderledes verden herned, er nok ved at se lidt video. Så her er et enkelt klip tilbage fra januar, hvor Thomas og jeg var ude og gå i et af Bangalores gamle kvartere, hvor der er køer og knallerter i de smalle gader, og så børn, der meget gerne vil fotograferes: LINK

Det blev en lidt rodet blog med lidt eftertænksomme tanker og pudsige indtryk. Jeg håber, at det giver lidt indblik i mit eventyr 🙂 Og ja, så ved jeg godt, at der har været radiotavshed et stykke tid. Det er skam ikke fordi her ikke sker noget – tværtimod sker der vel bare så meget, at jeg ikke lige har haft roen og overskuddet til at blogge. Men jeg kan da tease med, at der snarest kommer 2 rejseblogs 🙂 Jeg har nemlig været på weekendtur og se elefanter! Og været oppe og se selveste Taj Mahal! Sidstnævnte i weekenden efter min fødseldag – og apropos fødselsdag, får I lige et billede af “fødselsdagsbarnet” på selve dagen:

Dagen blev i øvrigt fejre med blandt andet indisk stand-up. Og ja, det var faktisk sjovt! Og nu hvor denne blog har lagt stor vægt på forskellighederne, må jeg samtidig sige, at jeg også indimellem bliver overrasket over hvor ens indiere og danskere kan være. Det indiske stand-up show mindede overraskende meget om danske stand-up i både form og indhold – Pudsig oplevelse, når forskellene på mange andre punkter er så enorme.