Eller rettere “3 dage i Bangkok”. Det blev det til, da Thomas og jeg i maj måned, var på en forlænget weekend i den thailandske hovedstad.
Vi startede selvfølgelig med den nærmest obligatoriske sejltur på floden. En fin oplevelse, som ville have indbragt billeder værd at vise her, hvis ellers der havde været sol og blå himmel. Men alt ser altså bare trist ud i gråvejr… Bortset fra os selv, naturligvis 😉
Fra båden gik turen til Grand Palace, hvor bare skuldre ikke var tilladt, så det var på med “skolepigeuniform-skjorten”:
Her så vi de mærkværdigste bygninger mine øjne har set. Mærkelig former, farver og materialer, og masser af guld og bling-bling. Der ud over fik vi i løbet af weekenden også set rigtig mange guld-buddha’er; store, små, kæmpe, siddende, liggende…you name it!
Og så er jeg bare nødt til at inkludere dette billede i bloggen også. Kan man på nogen måde blive mere turist end jeg er her?! 😀
Ud over at se mærkværdige bygninger og buddha’er i massevis, fik vi også besøgt Weekend Market i løbet af weekenden. Her fik vi et par timer til at gå med at slentre rundt og kigge på al verdens boder. Og ved siden af lå der en rigtig park! Noget der slet ikke findes i Bangalore, og som jeg virkelig savner. Så efter besøget på markedet, måtte vi lige et smut ind og sidde og slappe af på græsset 🙂
Rundt omkring i byen undrede vi os over, at folk parkerede i flere baner. Hvordan i al verden kunne man vide, at dem, der holdt inderst, ikke skulle ud? Det viste sig at være mere snedigt end som så; Bilerne holder parkeret i frigear, og så går der simpelt hen folk rundt og skubber rundt på bilerne, når der er brug for et hul, så de inderste kan komme ud. Det er da smart! 😀
Som nævnt i en tidligere blog, er jeg vild med hoteller. Jeg havde via en kollega fået anbefalet et hyggeligt hotel (“ikke noget særligt, men god beliggenhed”), som Thomas påtog sig opgaven at få booket. På vej til Bangkok nævner jeg hotellet, og Thomas siger så “Nå ja, jeg forresten opgraderet os lidt”. Opgraderet? Ja i stor stil! Vi boede på Lebua – et at Bangkoks fineste hoteller i et af byens højeste bygninger. Jeg måtte holde vejret af spænding, da receptionisten skulle afsløre hvilken etage vi skulle bo på: 55! Vi havde en hel lille lejlighed med top lækkert badeværelse og fra soveværelset var der adgang til balkonen og udsigt over hele byen. Jeg var fuldstændig solgt 🙂 Hvilken fantastisk overraskelse 🙂
Det er i øvrigt det hotel, der er med i “Hangover II”, hvis du skulle have set den film. Og nå ja, så var der pool på 16. etage. Nice, nice, nice!!!
Video: Udsigt over Bangkok fra vores altan på 55. sal
På toppen på 63. etage var der bar under åben himmel med en helt fantastisk udsigt over byen. Den ultimativ bedre scene for en mojito en lørdag aften 🙂
Og nu bliver det så en lille smule mindre fint, men jeg er simpelt hen nødt til at vise et billede af toilettet i et af Bangkoks indkøbscentre. Tænk lige på, at jeg kommer fra et land, hvor man jævnligt støder på “hul-i-jorden-toiletter”…
Man kunne blandt andet indstille temperaturen i sædet såvel som i vandet i kummen! Men helt hi-tech er Bangkok nu ikke. Fx kan man også her se elektrikere kravle rundt midt mellem elledningerne.
Der er flere billeder fra vores Bangkok-tur i mappen Bangkok – Maj 2012 i menuen Fotografier.