I juli måned var jeg så heldig igen at have besøg hjemme fra Danmark. Denne gang af mine søde veninde Roze. Hun ankom en weekend natten mellem lørdag og søndag, og vejret var heldigvis godt da vi vågnede søndag, så vi startede besøget med en gang champagnebrunch i haven på et af byens hoteller 🙂
Efter brunch’en var vi en tur ude og kigge lidt på butikker og så ude og spise lidt aftensmad og drikke et glas rødvin. – Vel mest bare for at gøre “noget”, mens vi snakkede og snakkede og snakkede.
Jeg havde ikke ferie, mens Roze var her, så de kommende hverdage gik med at jeg var på arbejde mens Roze var hjemme i lejligheden eller ud og se sig om i byen og nærmeste omegn. Om aftenen fik vi shoppet lidt sammen og var ude at spise. Vi brugte også en aften hjemme i lejligheden, med at gøre indretningen bedre. Roze er uddannet i Feng Shui, så hun brugte tid mens jeg var på arbejde, med at tegne sådan et “kort” over de forskellige “områder” i min lejlighed. For dem der ikke ved, hvordan det ser ud, kan jeg lige vise det her:
Og så flyttede vi ellers rundt og rundt på møbler og planter og ting og sager. Jeg tror klokken var et sted mellem 1 og 2 om natten, før vi blev enige om, at nu var det godt. Særligt min spisestue blev meget forbedret. En plante, lidt pynt, noget lys og vupti, så synes jeg pludselig, at der var meget rarere at være. Her er billede både i dagslys og i brug om aftenen:
![]() |
![]() |
Resultatet af Rozes shopping var blandt andet en sari, som lige måtte vises frem fredag aften, da vi havde Nidhi på besøg.
Lørdag morgen kørte vi på weekendtur til Mysore. En tur der bød på templer, paladser, flotte haver og moskeer.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Undervejs på vores tur stødte vi også på et skilt mod dette sted:
Det måtte vi selvfølgelig lige slå vejen forbi og se hvad var. Det vist sig at være en moske. Ikke en videre interessant bygning, så det gider jeg ikke lige bringe billede af her. Men nu både vi og I derhjemme altså, hvad Gumbaz også kan være 🙂
På vej hjem til Bangalore søndag eftermiddag tog vi forbi Vindhyagiri Hill, som man kan bestige via 614 trappetrin 🙂
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Efter endnu et par hyggelige hverdage i Bangalore, fløj Roze hjem til Danmark natten mellem tirsdag og onsdag, efter 10 dages visit i min verden 🙂
Der er flere billeder fra vores weekendtur i mappen Roze på besøg i menuen Fotografier.