I juni måned var jeg så heldig at blive inviteret med til et sydindisk bryllup. Det var min kollega Raam, der inviterede min anden kollega Annisette og jeg med til en af sine venners bryllup. Sammen med os var også en af Raams venner Naveen. Bryllup foregik i nabostaten Tamil Nadu, så vi fire var afsted på en hel weekendtur. Super hyggeligt 🙂

Brylluppet var en fantastisk ting at få lov at opleve, fordi det (som så meget andet hernede) er så anderledes end det vi kender hjemme i Danmark. Se for eksempel lige bygningen, som ceremonien foregik i:

Også indvendigt er det helt anderledes. Først og fremmeste er der bare VILDT mange mennesker:

Og så I kan se, så er det ikke noget fint og fancy og formelt. Folk sidder på plastikstole og render rundt og tager billeder. Og render i det hele taget lidt til og fra. (Ceremonien tager også 1½-2 timer). Vi kom fx ½ time for sent, men det var der ingen der gjorde notits af. Kun positivt – da gommen fik øje på os, fik han arrangeret, at vi kom op og sidde på første række! Kan I forestille jer det samme ske til et kirkebryllup hjemme i Danmark? 🙂 Nej, vel? Så ja, vi kom frem og kunne se det hele…altså lige bortset fra at de to kamerafolk, der stod MIDT på scenen, tog det meste udsyn 😉

Som I nok kan fornemme på billederne overfor, ja så er det bare anderledes, anderledes, anderledes. Fx er der også vildt meget larm. Se videoen her for endnu et indtryk:

Video: Et kort klip af et indisk bryllup

Og ja, præsten er også langt fra en danske en af slagsen:

Og nå ja, så skal vi jo ikke glemme dem, det hele handler om; Brudeparret! De er her 🙂

Dagen efter brylluppet kørte vi ud til kysten for at se den gamle danske koloni Trankebar. At køre længere distancer på indiske landeveje er lidt en udfordring, særligt for tålmodigheden, for man kører virkelig langsomt. Men bortset fra det, så kan jeg rigtig godt lide det. Jeg elsker at sidde og kigge ud på den fantastiske natur og at passere gennem små landsbyer, hvor man kan få et glimt af et liv og en hverdag, der er så uendelig langt fra vores. Altså ikke bare vores i Danmark, men også vores her i Bangalore. Så snart man kommer uden for byen, er det som en rejse tilbage i tid – det er virkelig fascinerende.

En af de ting vi passerede undervejs var denne rismark, hvor vi stoppede og tog billeder og Naveen forklarede os lidt om risdyrkning.

Efter endnu nogle timers kørsel var vi fremme ved Trankebar. Det var sjovt at opleve, men man skal vist være dansker for at se noget specielt i det. – Og selv da skulle man anstrenge sig en smule 😉 Men når nu man “er i nærheden”, synes jeg bestemt, at det var turen værd 🙂 Det er en lidt pudsig fornemmelse at stå i et land så langt, langt væk fra Danmark og tænke på, at her har ens forfædre rendt rundt for 400 år siden og gjort forretninger.

Der  er flere billeder fra Trankebar og fra hvad vi ellers så i løbet af turen i mappen Indisk bryllup, Trankebar mv. i menuen Fotografier.